Vi har nu alt udsolgt til Troels Triers 90-års jubilæumsshow på RARTSTED lørdag den 11. september
Troels Trier udstiller for tiden på RARTSTED i Løkken. Nu har vi tilrettelagt en aften, hvor vi præsenterer nye, store limited edition Troels Trier tryk og laver en lækker økologisk to-retters menu til de 30 gæster, vi har plads til, hvorefter Troels optræder med sit 90-års jubilæumsshow.
– Corona har forhindret mig i at optræde med mit 80-års jubilæumsshow, så nu går jeg i gang med mit 90-års jubilæumsshow – siger kun 81-årige Trier. Han debuterede som sangskriver i 1969 og har således i mere end 50 år været på banen som scenekunstner. Han er lidt af en multikunstner, der både som udøvende billedkunstner, sanger, entertainer, skuespiller, forfatter og komponist gennem tiden har tiltrukket sig stor og velfortjent opmærksomhed. Maleriet har gennem de seneste år fyldt meget og Troels Trier har udstillet på gallerier i stort set hele kongeriget.
Men showbusiness trækker stadig og med sit såkaldte 90-års jubilæumsshowshow turnerer Troels Trier nu med sange og fortællinger fra sit imponerende bagkatalog fra Røde Mor til Trier & Brüels Bodagashow.
Pris 499 kr. for menu og show. Det er muligt at bestille vegetarisk menu. Drikkevarer tilkøbes. Spisning kl. 18.
TILMELDING
Vi har kun 30 pladser, som sælges efter først-til-mølle princippet.
Du kan tilmelde dig arrangementet ved at skrive navn og antal personer samt om du ønsker vegetarisk menu til kontakt@rartsted.dk eller komme forbi os i Nørregade 17A i Løkken.
BETINGELSER
Forudbetaling er nødvendig. Købte billetter refunderes med 50% ved afbestilling mere end 8 dage før afholdelse af arrangementet. Ved afbestilling mindre end 8 dage inden arrangementets afholdelse refunderes billetprisen ikke.
Vi glæder os til at se jer!