Vi afholder i samarbejde med Laudrup Vin en aften med 4 slags Champagne og 4 lækre retter. Vi har smagt et udvalg af Maillys Champagner og har til aftenen komponeret 4 retter. Valerie Agron fra Huset Mailly kommer på besøg og guider og fortæller om de lækre dråber i løbet af aftenen.
Du kan se menuen herunder.
Pris 950 kr. per person. Begrænset antal pladser. Tilmeld dig ved at sende en mail til kontakt@rartsted.dk med navn, antal gæster samt telefonnummer.
MENU
Hvide asparges / Tonburi / citrongræs
Mailly Blanc de Noir Champagne Grand Cru
Dumplings / Dansk hummer / Bisque
Mailly Brut Rosé Champagne Grand Cru
Havtaske / Kaffir lime / Ørredrogn
Mailly Extra Brut Millesime Champagne Grand Cru
Chokolademousse / Olivenolie / Jordbær
Mailly Brut Reserve Champagne Grand Cru
OM CHAMPAGNE FRA MAILLY
Dette – for området – beskedne Champagnehus med produktion af kun kun 500.000 flasker årligt er grundlagt i 1929 af vinbønder omkring Mailly med egne Grand Cru-marker. Alle champagner fra Mailly er således lavet med druer høstet fra diverse enkeltmarker med Grand Cru-status, og det er derfor kun tilladt at benytte Pinot Noir og Chardonnay. Allerede fra standard-champagnerne er kvaliteten på et niveau, så vinen kan måle sig med selv de mest velestimerede huse i distriktet.
Vi glæder os til at se jer