Lørdag den 26. november kl. 18 kan du deltage i en særlig middag, hvor RARTSTED i Løkken lader sig inspirere af honningens verden. I samspil med varme krydderier, syre, cremede konsistenser og salte smage løfter en smule honning retternes samlede smag. Middagen er kommet i stand i samarbejde med biavlerne Ole Mikkelsen og Kirsti Braaten, der på aftenen fortæller kort om deres arbejde med bier og de lækre resultater, der kommer ud af det. Det vil på aftenen også være muligt at smage og købe RARTSTEDs forskellige slags honning med smag.
MENU:
Appetizer / RARTSTEDs hjemmelavede forårsrulle med krabbekød og asiatiske urter. Hertil vores milde havtorn-honning-chili.
Hovedret / Konfiteret andelår marineret med citrus og urter. Hertil teriyaki sauce med forårshonning og appelsin, stegt rødkål med five-spice krydderier, honning og æble, kimchi salat med frisk spinat og bagte jordskokker fra haven
Dessert / RARTSTEDs flødeis med sensommerhonning og kardemomme, mini mazarin med krydderier, honning og chokolade, hertil hjemmelavet aronia-honning sirup
Pris / 370 kr. per person. Drikkevarer tilkøbes.
Antal pladser er begrænset. Du kan tilmelde dig arrangementet ved at skrive en mail med navn, antal gæster og telefonnummer til kontakt@rartsted.dk
Vi glæder os til at se jer på RARTSTED, Nørregade 17, 9480 Løkken